Kom godt i gang med fagfornyelsen og fagplanerne i sprogfagene
De nye fagplaner er på vej, men hvad betyder de egentlig for den undervisning, vi laver i engelsk, tysk og fransk? På dette kursus tager vi de første skridt fra fagplan til praksis. Vi undersøger sammen de fælles intentioner i fagfornyelsen og dykker derefter ned i fagplanerne for de enkelte sprogfag. Med konkrete didaktiske eksempler og læremidler arbejder vi med, hvordan fagplanernes intentioner kan komme til udtryk i den daglige undervisning.